Flæskesteg, blød, saftig og let at tygge

Kategori: Dysfagi, blød kost

Ingredienser til 10 portioner á 60 g fars plus svær til at sutte:

  • 400 g  rå svinekam uden spæk (gem spækken til senere)
  • 400 g fond, stegesky eller god bouillon
  • 15 g svinesky
  • 12 g EasyCare Instant
  • 150 g svinesvær fra stegen, ridset og gnubbet i salt
  • salt, peber og laurbærblade

En portion på 60 g indeholder 11,5 g protein, hvis den fremstilles med proteinrig fond.

Metodebeskrivelse:

  1. Skær sværen af flæskestegen og gem den til senere
  2. Skær svinefileten i grove tern og kom det i en kraftig blender sammen med væsken. Hvis retten skal bruges til småtspisende anbefales det at bruge en fond med et højt proteinindhold eller alternativt at tilsætte proteinberigelse.
  3. Tilsæt Easycare Instant og blendt i ca 3-4 minutter på høj hastighed til en meget fin og fast fars.
  4. Lad farsen hvile, gerne i nogle timer.
  5. Spray en GN bakke med fedt og fordel farsen her i. Den er nu fast og kan formes præsis som du ønsker det.
  6. Dæk farsen med sværen.
  7. Drys sværen med salt og peber og sæt laurbærblade i rillerne.
  8. Steg stegen i ovnen ved 220 C i ca 15 minutter.
  9. Tilsæt væske, gerne en godt proteinrig svine eller kyllingefond, og skrug ned til 175 C.
  10. Steg videre til kernetemperatur på 75 C.
  11. Giv evt. sværen ekstra varme hvis den ikke er spød.
  12. lad stegen hvile i min 10 minutter før den skæres i skiver og anrettes.
  13. Vær opmærksom på at flæskesvær ikke må serveres for personer der fejlsynker. Til personer på blød kost må flæskesværen gerne serveres, så de kan sutte på den.

flæskesteg, fond og fløde

rørt fars formes i bradepande

fars dækkes med svær, klar til ovnen

stegen er færdigstegt og skal nu hvile i 10 minutter

Blød og saftig flæskesteg som er let at tygge

Mørbradbøf, saftig og blød og let at tygge

Kategori: Dysfagi, blød kost

Ingredienser til 10 portioner á 60 g:

  • 400 g svinemørbrad eller svinenakke uden svær
  • 100 g piskefløde
  • 300 g svinefond, hønsefond eller god saltfattig bouillon
  • 12 g Easycare Instant
  • 15 g svinesky
  • salt og peber

En portion á 60 g indeholder 11,5 g protein, hvis den fremstilles med proteinrig fond

Metodebeskrivelse:

  1. Skær svinekødet i grove tern og kom det i en kraftig blender sammen med fløde og fond. Alle ingredienserne skal gerne være kolde.
  2. Krydr med salt, peber og svinesky og blendt ved høj hastighed til en meget fin og fast fars.
  3. Lad gerne farsen hvile nogle timer, så sætter den sig og er lettere at arbejde med, og det endelige resultat bliver bedre.
  4. Kom smør på en stegepande ved middel temperatur og kom klatter af fars á ca. 70 g på panden og tryk dem flade så det ligner mørbradbøffer.
  5. Steg mørbradbøfferne et par minutter på hver side, uden at de får kraftig skorpe.
  6. Læg mørbradbøfferne i en GN bakke og dæk med svampesauce.
  7. Bag i ovnen til bøfferne har en kernetemperatur på 75 C
  8. Serveres med bløde løg og gerne kartofler tilberedt på mos

 

mørbrad i proces

mørbradbøffer, blød konsistens

mørbradbøf i svampesauce med bløde løg

svinemørbrad, kartofler, svampesauce