Definition, årsag, omfang og betydning

Ordet dysfagi stammer fra græsk: dys = vanskeligheder/besvær og fagi = spise.

Dysfagi er ikke en sygdom, men en tilstand, og måske derfor er den meget overset og ofte bliver dysfagi nedprioriteret, men problemer med at spise, tygge eller synke mad og drikkevarer er udfordringer, som har stor betydning for både velbefindendet og livskvaliteten hos de personer som rammes.

I litteraturen er det vanskeligt at finde entydige definitioner på dysfagi. Der er mange forskellige fagprofessionelle, der skriver om emnet, og hver profession har sin vinkel og sine definitioner.

På denne side er den præ-orale fase med i definitionen af Dysfagi og definerer øvre Dysfagi som problemer med fødeindtagelse, synkefunktion og/eller vanskeligheder med at spise og drikke.

I følge ICF (International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) difineres spise(d550): Udføre sammensatte handlinger i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde, skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder.

Der skelnes imellem øvre og nedre dysfagi. På denne side beskæftiger vi os udelukkende med øvre dysfagi.

Et skøn over antallet af personer ramt af øvre Dysfagi:

  • 60-87% af beboere på plejehjem 
  • 33% af alle apopleksi patienter 
  • 20-50% af patienter med parkinson og Alzheimer 
  • 20-30% af patienter med ALS i
  • 30-60% af patienter med muskelsvind 

Der kan gøres meget for at behandle symptomerne og forbedre hverdagen hos de personer som rammes. Det kræver bare en fælles indsats fra flere faggrupper og en forståelse for hvorfor det er vigtigt at prioritere.

Der ses ofte mange negative og alvorlige konsekvenser for den med dysfagi. 

Dysfagi påvirker synke-sikkerheden og effektiviteten af synkefunktionen. Sikkerheden refererer typisk til fejlsynkning også kaldet aspiration af føde eller drikke til luftrør og lunger, og med effektivitet menes, hvor effektivt og med hvilken hastighed patienten kan synke føde og drikke. Tilsammen eller hver for sig kan disse to dele af dysfagi medføre, at patienten ikke kan spise tilstrækkeligt, med stor risiko for u-planlagt vægttab og væskemangel.

Desuden er der risiko for at fejlsynke føde og drikke til lungerne og der kan udvikles lungebetændelse (aspirationspneumoni).

Ved dysfagi ses risiko for øget sygelighed og død, nedsat livskvalitet og patienten eller borgeren er i risiko for at blive socialt isoleret.

Behandling og pleje kræver en tværfaglig indsats fra læge, plejegruppe, terapeuter og ernæringsprofessionelle.

I forbindelse med udredning og behandling af dysfagi er en vigtig samarbejdspartner en ergoterapeut med dysfagikompetencer. En ergoterapeut kan vurdere tygge-synkefunktionen og fastlægge behov for ændring af madens konsistens. Desuden kan ergoterapeuten give forslag til hvilken konsistens den enkelte patient skal have. Ernæringstilstand bør altid følges nøje og plejepersonalet skal instrueres i de forskellige kostformer. Det anbefales, at det tilbydes målrettet måltidsassistance til de patienter med dysfagi, der ikke selv kan varetage indtagelse af måltidet inkl. drikke.

Formålet med at sikre den rigtige behandling og sufficient ernæring er at forhindre eller minimere risiko for at fejlsynke/aspirere til luftvejene. Formålet er også, at patienten eller borgeren får en oplevelse af at indtagelse af måltider og drikke foregår sikkert og effektivt uden bekymring eller angst for fx at blive kvalt. Dysfagi kan medføre social isolation, og nedsat livskvalitet.

Mange er skamfulde eller flove over deres formåen i forhold til. at kunne spise og indtager nødigt et måltid sammen med andre.

  • Dysfagi ses ved skader i nervesystemet og/eller forandringer i mund og svælg.
  • Dysfagi medfører stor risiko for uplanlagt vægttab og væskeunderskud.
  • Måltidet til patienter med dysfagi skal foregå sikkert og effektivt og forhindre risiko for at fejlsynke.
  • Der bør tilbydes målrettet måltidsassistance til patienter med dysfagi.
  • Behandling kræver en tværfaglig indsats fra læge, pleje, terapi og ernæringsprofessionelle